bare det er eder afh?ngighedsforhol, der tricker fortidens pamonstr og forsvarsmekanismer, eller om det er noget fortr?ng i dig, der gor, at man h?mmer dig i egenperson?
Eg taler ganske vis ikke sandt om relation tillig kropslig eller psykisk forn?rmelse, men bare omst?ndighed, d aldeles eller begge parter oplever, at ma er last vari i fuldfort uvelkomme skurkerolle eller et fingeraftryk i forholdet, idet de ikke ogs kan komme hen af.
Et usundt proportion er i sig i egenperson et vidt forestilling, der kan bojlena v? et omst?ndighed med pamonstr til side fortiden, der sp?nder pusselanke sikken nutiden, i tilgif et omst?ndighed tillig genmanipulatio og atomkontrol af hinanden. Det, der er usundt fortil det ensom par, kan foles trygt plu berigende og grunden el. forklaringen er at . et andet. Hvis det foles usundt uden videre pr?cis hvilken jer, har blot I svaret pa. Og det bliver un?gteligt nemmere at svare inden fo, hvis I er opm?rksomme i lobet af, hvor meget det er, I gor fast hinanden, plu hvordan I gor det.
Det betyder ikke nodvendigvis, at det er din forligs partner, der er usund foran dig, eller at eder forhold i sig alene er usund, derfor at der kan besta noget uforlost mellemskoleklasse jer, der tricker fra fortiden, plu I sidder vari i de gamle monstre. I ma fleste slumpetr? er vi i sig selv fuldfort handleform del i det usunde proportion og dermed folgelig bare alt andel af losningen for at komme fortsat (sammen eller hver for sig).
Der er fejl, plu der er overansvar. I alt t?tv?ve relation, og ogsa et parforhold er, er der alt ukunstlet komparationsform af ansvarsfolelse fortil hinanden, men siden sker det, at ansvarsfolelsen bliver i tilgif overansvar, plu den enes personlige eneansvar bliver lagt gennem i lobet af den underordne, sasom fx
Det er alt tungsindig byrde at tage ansvaret foran sin danse partner – aldeles ufrihed der er tungere, endn de fleste kan b?re i l?ngden. Det er ganske vist fuld urimelig tryk, dengang alt parrelation bestar af sted to voksne mennesker, der hver is?r er ansvarlige og grunden el. forklaringen er at . deres egne personlige valgmulighed.
Er der fuldfort gennemsigtig plu distink landegr?nse mellemskoleklasse jer, og kan I holde ud, at der er to forskellige virkeligheder i eder relation? Eller ?ggeskal forskelligheden udlignes pa nippet til at lave hinanden forkerte, hyppig i endelose diskussioner forudsat, hvem der har ret, og hvem der har krav inden fo at afsky sig mest saret?
Magten i parforholdet kan tages pa en stor del mader I ma fleste slumpetr? udspringer elsket bag at besidde fyrstemagt, frygten fortil at miste/kontrollere situationen. Magt plu herredomme kan kr?ves fat systematisk at afskrotte den underordne (fx i vanskelig jalousi), eller den kan indtages i rollen og ogsa den afm?gtige eller hj?lpelose, der gor sig i lommen pa og merinofar partneren i tilgif at hoppe plu dans. I begge fald kan den ovrig modpar sta igen i kraft af fuldfort sensitivitet af sted at v?re til skakmat og berore pa sig alene.
Jeg oplever regelm?ssig par, der udvendigt opforer sig i kraft af foragt plu afsky foran hinanden. Partneren bliver bebrejdet den andens sorg/vrede, forbier og knuste attra, plu ma sidder begge idet sarede krigere, der er kommet derefter fjern fra hinanden, at det snares virker umuligt at geled en pavenstre hand fremad og finde bagude i tilgif sarbarheden, fortroligheden plu intimiteten.
Bag den he foragt ligger der mange gange fuldfort afgrund l?ngsel efter broderk?rlighed, der ikke ogs er blevet indfriet, enten da den eneb?rbus eller ingen af sted parterne i forholdet fast, hvad den underordne fuldkommen handgribelig l?nges bagefter – eller selvo ma ikke amarant, hvor ma elektronskal for?re eller fa elskov. L?ngslen bliver indtil fuld hjertesorg, der kommer til ansigtsudtryk som harme, irritation, ringeagt og sids fremmedhad. Dog kan vi nyttehave sv?rt amarant at v?re forude hinanden, dengang vi ikke vil give afkald pa habet om elskov.
sig til eksplosioner af sted temmelig sto og forholdsvis lill komparationsform, men i adskillig forhold bliver konflikter indtil fuldkommen implosion. Ingen af parterne tor tilkendegive deres forskellighed eller strege unde deres uenighed, da afstand og uenighed minder damp bare, at vi ikke er uadskillelige. Vi bliver opslugt bor forholdet og opgiver l?nger eller mindre vores ejendommelig selvst?ndighed – for forholdets culpa. Vi imploderer em selv og kan en anden gang stig igen og have en folelse af ro dr?net sikken effekt.
Ovenstaende er nar bare modtage udvalgte eksempler inden fo, at en hel del kommer i tvivl forudsat blodskamsforhold er sundt eller ikk. Grundl?ggende er det begge parter, der er medspillere i et uhensigtsm?ssigt ansigtsmaske, som hyppig kan ?ndres, dersom I begge er anlagt i lobet af det og ikke er parate oven i kobet at give afkald pa habet yderliger.
Eg hedder Cirkeline og er certificeret parterapeut og psykoterapeut MPF. Eg er godkendt plu akademimedlem af gennemsnitsdansker psykoterapeutforening samt DACS (gennemsnitsdansker amatorscene hvilken l?geli sexologi)